VÆLKOMIN!

Skeiðslýsing

Kurset vil handle om, hvordan fysisk handicappede og udviklingshæmmede i højere grad kan udleve deres fulde potentiale både i idrætten og i hverdagen. Tanken bag udsagnet er, at såvel som mange ”normale” mennesker ikke realiserer deres fulde potentiale, således forholder det sig også med handicappede. Så hvordan får vi det uudnyttede potentiale i spil?

Indhold

·       Præsentation af nye undervisningsmetoder samt diskussion af hvor og hvordan de virker på handicappede?

·       Metoder til at inddrage handicappede i realiseringen af deres fulde potentiale

·       Hvordan motiverer man handicappede til at realisere deres drømme og mål?

·       Viden om og diskussion af, hvordan personer omkring en handicappet kan understøtte ham/hende i at udleve sit fulde potentiale?

·       Muligheden for at diskutere om vi udnytter alle de handicappedes ressourcer

·       Chancen for at reflektere over egen praksis. Hvorfor gør du som du gør (er det vanens magt eller… ?)

Underviser på kurset er Ulrik Brøgger Balle. Han har en fortid som bestyrelsesmedlem og træner i KIFU (Københavns Idrætsforening for Udviklingshæmmede). Han har undervist for Danmarks Idrætsforbund de sidste 10 år indenfor idrætspædagogik, fysisk træning og optimale træningsmiljøer. Til dagligt arbejder Ulrik i konsulentfirmaet Lindeblad a/s med ledertræning, teambuilding og nye læringsformer. Han redigerer og udgiver læringsnyhedsbrevet SHARE for Ticket2Learn.